Tilbage til nyheder

Astralis Group og Userneeds indgår samarbejde

4 november 2020

Astralis Group og Userneeds har indgået et samarbejde, der gennem strategiske analyser er designet til at skabe indsigt i Astralis’ arbejde med fans, sponsorer og samarbejdspartnere. Userneeds bistår som analysepartner med konsulentbistand i forhold til bl.a. indsigt, tolkning og strategisk validering af resultaterne.

Samarbejdet giver Astralis Group en endnu dybere indsigt i, hvad der driver fan-loyalitet, og hvordan brandet og de forskellige hold opfattes blandt fans i Danmark og internationalt. Målet er ligeledes at øge værdien for Astralis Groups kommercielle partnere og styrke partnernes positionering på markedet og blandt den stadigt voksende fanskare.

Nikolaj Voulfsbach, Head of Analysis hos Userneeds:

– Det er enormt interesant at samarbejde med så stærkt et brand, hvis strategiske sigte er så forankret i en dyb indsigt og som samtidig forstår vigtigheden af netop indsigt i det strategiske arbejde med eget brand og partnerbrands, men i særdeleshed den stadigt voksende fangruppe.

Jakob Lund Kristensen, medstifter og CCO i Astralis Group:

– Vores eksistensgrundlag er primært baseret på vores globale fanbase og vores konstante interaktioner med dem på tværs af mange forskellige platforme. Det er essentielt for vores evne til at kunne træffe strategiske og kommercielle valg, at vores indsigt er så stærk og struktureret som muligt, og for at opnå dette er samarbejdet med Userneeds perfekt. Vi glæder os til at kunne optimere og levere et endnu bedre produkt til vores fans og samarbejdspartnere. 

Samarbejdet tager afsæt i Astralis Groups strategiske arbejde og Userneeds’ U insights koncept og tilgang. Data indsamles primært gennem Astralis Groups egen fan database, men i tilfælde hvor det vurderes relevant for det fælles samarbejde, leverer Userneeds data fra egne paneler i Norden.