Tilbage til nyheder

Danskerne er bekymrede for at få stjålet deres identitet

9 april 2021

Vi har hørt mange frygtelige historier om it-kriminelle, der finder adgang til og misbruger folks kontoer og personlige oplyser. Derfor er det ikke overraskende, at mange danskere går rundt med frygten om, at det vil ske for dem selv. En undersøgelse foretaget af Userneeds for ingeniørforengingen, IDA, viser, at mere end hver anden dansker går rundt med denne bekymring.

It-kriminelle bliver dygtigere og dygtigere til at narre og hacke uskyldige internetbrugere. Vi er derfor nødt til at være påpasselige, når vi bevæger os rundt på nettet, og dette er danskerne godt klar over.

En ny undersøgelse foretaget af Userneeds for ingeniørforengingen, IDA, viser, at 6 ud af 10 danskere er helt eller delvist bekymrede for identitetstyveri. Undersøgelsen er baseret på 2.000 besvarelser fra Userneeds’ danske panelmedlemmer i alderen 18-70.

Undersøgelsens resultat undrer ikke Jørn Guldberg, der arbejder med it-sikkerhed hos IDA. Han mener, at der er god grund til at være bekymret. Ved mindre sager, kan det nemt og hurtigt opdages, men hvis først de kriminelle har fået fat på ens NemID-oplysninger, så bliver det straks mere kompliceret. Han tilføjer, at hvis ens oplysninger er blevet brugt i flere forskellige sammenhænge, kan det være vanskeligt at bevise, hvornår det er en selv der foretaget disse handlinger, og hvornår det er de kriminelle. Ligeledes kan det skabe stor uvished om præcis hvilke oplysninger, der er blevet stjålet, og om de er blevet solgt videre.

Guldberg opfordrer derfor danskerne til at være ekstra forsigtige, når det omhandler deling personlige oplysninger på nettet. Man kan blandt andet sørge for have antivirusprogram downloadet på computeren og kryptere det trådløse netværk. Derudover er det en god idé at undgå at videregive personfølsomme oplysninger på nettet og sociale medier.

Læs mere her.