Tilbage til nyheder

Er vi tvunget til at være på sociale medier?

14 april 2021

De sociale medier fylder meget i vores hverdag og er for mange en vigtig kontaktplatform. En undersøgelse foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA, viser, at mange føler, at de er nødt til at have sociale medier for at modtage vigtige informationer.

Sociale medier er ikke længere kun til socialt brug. I dag er det ofte de sociale medier, man skal gå til for at få informationer om diverse ting. Flere føler sig faktisk nødsaget til at være på sociale medier for at kunne følge med i blandt andet arbejde, studie og fritidsaktiviteter. Det viser en undersøgelse som Userneeds har foretaget for Ingeniørforeningen, IDA. I undersøgelsen blev 2000 af Userneeds’ danske medlemmer spurgt om, hvorfor de er på sociale medier, og om det i vil være et problem i særlige situationer, hvis de ikke var på sociale medier.

Cirka hver femte gav udtryk for, at det ville være et stort problem at modtage nødvendige informationer og/eller kommunikation med institutioner, skole, studie, arbejde og myndigheder, hvis de ikke var på sociale medier.

Kåre Løvgren, som er it-teknisk talsperson IDA, mener at det er et problem, da sociale medier bør være frivilligt. Hertil udtrykker han, at vigtig information ikke kun skal deles via sociale medier, og at det bør være en mulighed at tilgå informationer udenom sociale medier af hensyn til dem, der ikke ønsker at tage del i disse platforme.

Han mener, at man bør gå tilbage til det, de sociale medier plejede at være, nemlig underholdning. Sociale medier skal, ifølge ham, ikke være noget man er tvunget til at bruge, men i stedet noget man selv vælger til. Derfor hører vigtige informationer slet ikke hjemme der.

Han tilføjer, at sociale medier i øvrigt ikke er helt gratis at benytte, da man betaler med sine personlige data. Ens data bruges til at målrette bestemte informationer, hvorfor man ikke nødvendigvis modtager de mest varierede nyheder. Han mener af den grund, at man som afsender bør overveje, hvorhenne man deler vigtig information, og at man ikke skal bruge sociale medier som den eneste nyhedsplatform.

Du kan læse mere her.