Tilbage til nyheder

Hvor meget går du op i julen?

17 december 2020

Juleaften nærmer sig, og for nogle mennesker venter en dejlig juleferie. Nogle mennesker har lettere end andre ved at finde juleånden frem og nyde juletiden, og det er forskelligt, hvor meget vi mennesker går op i julen. Traditioner, dekorationer, gaver, julemad og -godter er nogle af de vigtige ingredienser for mange menneskers jul, og andre går ikke særlig meget op i det. Hos Userneeds har vi fundet det interessant at stille vores panelmedlemmer i Norden og Irland spørgsmålet: ”På en skala fra 1-5, hvor 1 er “Slet ikke” og 5 er “Rigtig meget”, hvor meget går du så op i julen?”

Jul er den mest vidunderlige tid på året – mener nogle mennesker. Juletraditioner og at være sammen med sine kære kan være vigtigere for nogle end andre. Vi har alle vores forskellige måder at fejre jul på, og nogle fejrer det slet ikke. Vi har fundet det interessant at lave en quick poll og stille vores panelmedlemmer i Norden og Irland spørgsmålet: ”På en skala fra 1-5, hvor 1 er “Slet ikke” og 5 er “Rigtig meget”, hvor meget går du så op i julen?”

Det viser sig, at Danmark er panelet med den laveste procentdel, der går rigtig meget op i julen. Kun 14 procent af de danske panelmedlemmer svarer 5 på skalaen. Sammenlignes det med de andre lande, er der 25 procent i Finland, 27 procent i Sverige, 33 procent i Norge og 44 procent i Irland, der svarer 5 på skalaen, hvilket betyder, at de går rigtig meget op i jul. Det betyder, at de irske panelmedlemmer er dem, der går mest op i julen.

Nogle panelmedlemmer er neutrale på skalaen og svarer 3. Det gælder mellem 18 procent (Finland) og 35 procent (Danmark). Imellem er der 21 procent i Norge, 24 procent i Finland og 25 procent i Sverige, der er neutrale, når det kommer til, hvor meget de går op i julen.

Kun mellem 12 procent (Irland) og 23 procent (Danmark) svarer 1 eller 2 på skalaen, hvilket betyder, at de slet ikke går op i julen eller næsten ikke går op i julen.

Resultatet fra denne quick poll viser, at Danmark er det land, hvor færrest panelmedlemmer går rigtig meget op i julen, og Irland er det land, hvor de fleste panelmedlemmer går rigtig meget op i julen, da 66 procent svarer højere end 3 på skalaen.

Vi håber, du fandt resultaterne interessante.

Glædelig jul fra Userneeds.