Tilbage til nyheder

Ny medlemsside og spændende nye muligheder!

4 marts 2019

Vi er i fuld gang med at lancere en helt ny medlemsside, der ikke bare vil have et flottere design, men som også vil være mere brugervenlig.

Vi har rigtig gode nyheder til dig som panelmedlem! I løbet af marts måned vil du nemlig opleve en ny og forbedret medlemsside, som vi har valgt at navngive U+. Den nye medlemsside er nemmere at navigere rundt i, og så har vi gjort os rigtig umage i forhold til layout og design.

Men det er ikke kun nye farver og nyt navn, der vil være anderledes, når du logger ind på den nye medlemsside. Der vil også være nye konkurrencer og andre nye tiltag, som vi glæder os rigtig meget til at præsentere for dig. Desværre betyder dette også, at vi må sige farvel til guldmedlemskabet, hvor vi hver måned har haft en lodtrækning blandt alle guldmedlemmer. Den sidste guldmedlemsvinder er med andre ord fundet, og vedkommende er blevet kontaktet i dag den 4. marts 2019.

Vi er sikre på, at du bliver rigtig glad for U+, der pånær guldmedlemskabet selvfølgelig stadig rummer alle de vekslingsmuligheder og lodtrækninger, som du kender fra i dag. Vi ser frem til at byde dig velkommen og tilføje endnu flere fordele til dit medlemskab.