Tilbage til nyheder

Øget optimisme blandt Sveriges virksomheder

4 februar 2021

Der er flere iværksættere, der tror på en positiv udvikling sammenlignet med forrige måneds måling. Dog udtrykker flere iværksættere stadig, at de økonomiske indikatorer alle er negative. Dette viser seneste undersøgelse som Userneeds har været med til at foretage for Demoskop og SEB.

Userneeds har været med til at foretage en undersøgelse for Demoskop, der hver måned gennemfører undersøgelsen ”Företagarindikator”, oversat til virksomhedsindikator, på vegne af den ledende nordiske finansielle koncern SEB og bankens innovationsstudie SEBx, der fokuserer på selvstændige og udvikler bankappen UNQUO for at imødekomme deres behov. Undersøgelsen er gennemført i perioden 20. januar til 28. januar og viser, at virksomhedsindikatoren er steget fra 4 til 12 enheder, hvilket er en stigning med 8 enheder. Dette indikerer en mere optimistisk holdning til kommende tre måneder.

Virksomhedsindikatoren viser forskellen mellem andelen, der tror på en positiv udvikling, og andelen der tror på en negativ udvikling. Andelen af virksomheder, der tror på en positiv udvikling af aktiviteter, er steget med 5 enheder til 28 procent. Samtidig er der et fald i andelen som tror på en uforandret udvikling med 3 enheder og ligger på 51 procent. Andelen som tror på en negativ udvikling er faldet fra 19 til 16 procent. Der er i seneste undersøgelse et mere optimistisk syn på udviklingen end sidste måned, da denne måling viser en indikator på plus 12.

På trods af at flere viser en højere grad af optimisme, er der stadig flere der er ramt af et hårdt 2020, selvom at økonomiske indikatorer er forbedret siden forrige måned. Virksomhederne viser, at de økonomiske indikatorer omsætning, likviditet og arbejdstid stadig er negative. Likviditet er minus 3 enheder denne måned sammenlignet med minus 4 i forrige, og arbejdstid er minus 10 enheder sammenlignet med minus 21 ved forrige måling. Dog kan man formode, at det kun er et spørgsmål om tid før, at dette vender som følge af vaccinen.

Læs mere og find rapporten her. Bemærk venligst at det er på svensk.