Tilbage til nyheder

Userneeds’ panelmedlemmer er påvirket af vejret

18 november 2020

Det er forskelligt, hvor meget folk bliver påvirket af de forskellige slags vejr. Nogle mennesker reagerer stærkt på den kolde vinterperiode, mens andre nyder det mere og ikke har det godt, når det er for varmt. Hos Userneeds har vi stillet vores panelmedlemmer spørgsmålet: “Påvirker vejret dit humør?”.

Vinteren nærmer sig, og det bliver koldere. Dagene føles kortere, og det er mørkere udenfor. Dette er for nogle mennesker deprimerende, og de bliver mere trætte og i dårligt humør. Nogle mennesker nyder dog denne koldere tid på året mere end de meget varme sommerdage, der kan føles ubehagelige. Vi reagerer alle forskelligt på de forskellige slags vejr. Tidligere i år fandt vi ud af i en quick poll, at vores panelmedlemmers foretrukne tid på året er sommeren. Vi var nysgerrige på, hvor mange af vores panelmedlemmer i Norden og Irland, der føler vejret påvirker deres humør. Vi har derfor stillet følgende spørgsmål i en quick poll: “Påvirker vejret dit humør?”.

Det viser sig, at de finske og irske panelmedlemmer har en større tendens til at få deres humør påvirket af vejret. 36 procent i både Irland og Finland har svaret “ja” til det stillede spørgsmål. I Sverige og Norge har 29 procent i hvert land svaret, at deres humør er påvirket af vejret. I Danmark er procentdelen kun 23 procent.

De største procentdele i alle lande har svaret ”til dels”, hvorfor de kun nogle gange bliver påvirket. Igen er procentdelen mindst i Danmark (48 procent), mens den ligger mellem 50 procent (Irland og Finland) og 56 procent (Sverige) i de andre lande.

Danmark er det land, hvor de færreste panelmedlemmers humør påvirkes af vejret. 27 procent af de danske panelmedlemmer svarer “nej” til spørgsmålet, mens det kun er mellem 12 procent (Irland) og 17 procent (Norge) i de andre lande.

Tak for alle svarene til denne quick poll. Vi håber, du fandt resultatet interessant.