Tilbage til nyheder

Userneeds’ panelmedlemmer måler deres aktivitetsniveau

15 august 2019

Der er mange måder, hvorpå man kan tracke og monitorere sin fysiske aktivitet. Det kan man eksempelvis gøre ved at bruge forskellige apps, ure eller aktivitetsarmbånd. Vi var nysgerrige på, om nogle af vores panelmedlemmer bruger den slags gadgets, og vi spurgte dem derfor: ”Har du nogensinde brugt en smartphone app, fitness tracker eller en anden gadget for at optimere din sundhed, aktivitet eller lignende?”

Det har aldrig været nemmere at tracke og måle ens aktivitet på dagligt, ugentligt eller månedligt basis. Oversigten kan gøre det nemmere for brugeren at se potentielle fremskridt, opsætte mål og forblive motiveret og det lader til, at Userneeds’ panelmedlemmer følger denne trend.

Næsten 70 procent af Userneeds’ nordiske og irske medlemmer har på et tidspunkt brugt en gadget, app eller lignende til at måle og optimere deres sundhed – rent faktisk har flertallet gjort det mere end en gang og mellem 12 procent og 17 procent i Danmark, Sverige og Norge anvender en app eller noget tilsvarende konstant. I Finland gælder det for 21 procent, mens 24 procent af Userneeds’ irske panelmedlemmer svarer, at de altid bruger en fitness tracker eller lignende for a optimere deres sundhed og aktivitet.

I det danske panel finder man den største procentdel, der aldrig har brugt nogen form for tracker. 46 procent i Danmark sammenlignet med eksempelvis 27 procent i Norge svarer ”Nej”, når de bliver spurgt, om de nogensinde har brugt en smartphone app, fitness tracker eller en anden gadget for at optimere deres sundhed.