Tilbage til nyheder

Vidste du, at psykisk vold kan straffes?

6 maj 2021

I april 2019 trådte en ny lov i kraft, der gør det muligt at straffe personer, der udøver psykisk vold. Denne lov er efterfølgende blevet brugt mere og mere, og det er særligt sager med børn, der fylder. En undersøgelse som Userneeds har lavet for Børns Vilkår viser, at omtrent hver tredje dansker ikke er klar over at psykisk vold kan straffes.

I 2019 blev det, ved hjælp af en ny lov, muligt at straffe personer med en bøde eller helt op til tre års fængsel for at have begået psykisk vold. Psykisk vold defineres som handlinger der nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer den udsatte.

En undersøgelse som Userneeds har lavet for Børns Vilkår viser, at 97 procent kender til fænomenet psykisk vold. Dog er det kun lidt over halvdelen (66%), der er klar over, at det kan være strafbart. Seniorkonsulent hos Børns Vilkår, Bente Boserup, sammenligner tendensen med dengang det blev kriminelt at slå børn. Det var noget, man skulle vende sig til. Hun påpeger, at kan det tage tid før denne viden bliver almen, og det kræver da også skærpet opmærksomhed omkring psykisk vold. Hun mener, at det er vigtigt, at vi lærer vores børn, at det ikke er i orden at blive ydmyget eller råbt og skreget af hver eneste dag.

I undersøgelsen blev Userneeds medlemmer også spurgt ind til, om de ville underrette kommunen, hvis de var vidne til henholdsvis fysisk og psykisk vold mod et barn. 64 procent af de adspurgte har svaret, at ville underrette kommunen, hvis de var vidne til, at et barn blev udsat for fysisk vold, men kun 39 procent ville underette kommunen, hvis det gjaldt psykisk vold. Trine Schaldemode, der er vicedirektør hos Mødrehjælpen forstår godt, hvorfor man kan være bange for at gribe ind og blande sig i andres privatliv, særligt når det drejer sig om nogen, vi ikke kender. Det kan nemlig være rigtig svært at gå hen til en fremmed i et supermarked og fortælle dem, at du ikke bryder dig om måden, de opfører sig på overfor deres eget barn. Hun mener dog, at det er noget, vi danskere skal blive bedre til.

Du kan læse mere om den nye lov og undersøgelsen her Børnene fylder i sager om psykisk vold – sn.dk – Danmark