People

Userneeds har over 300,000 panelmedlemmer, der bidrager med vigtig viden og indsigt gennem markedsanalyseundersøgelser i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Irland og Schweiz. Størstedelen af vores online undersøgelser er kompatible med både smartphones, tablets og computere, hvilket betyder, at vores panelmedlemmer kan besvare undersøgelser på deres foretrukne platform. Ved at tage del i vores forbrugerpanel kan du sige din mening om mange forskellige emner, lige når det passer dig.

Hos Userneeds ved vi, hvor uundværlige vores panelmedlemmer er, og vi sætter stor pris på deres bidrag. Af samme grund gør vi vores bedste for at sikre en god kundeservice, eksempelvis ved altid at besvare samtlige henvendelser inden for få dage og på panelmedlemmets modersmål hvor muligt. Vi belønner også vores panelmedlemmer med point efter hver gennemført undersøgelse. Pointene kan veksles til forskellige præmier, der varierer afhængig af det specifikke panel. Som medlem af det danske panel kan du veksle dine point til blandt andet gavekort, biografbilletter eller du kan vælge mellem flere tusinde varer i vores pointshop.

Userneeds behandler alt data i overensstemmelse med EU’s General Data Protection Regulation (GDPR) også kaldet Databeskyttelsesforordningen på dansk. Dertil er Userneeds medlem af ESOMAR, der er den europæiske interesseorganisation for markedsundersøgelser og markedsanalyse. Dine oplysninger bliver således håndteret på en sikker måde, der imødekommer de strenge krav fra både ESOMAR og EU. Userneeds videregiver ikke personlig information til nogen tredjepart.

Hvis du har nogen spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er du meget velkommen til at sende en email til info@userneeds.dk